Arkiv for kategorien ‘Foredrag’
Århus kigger ind i forfatterhjerner
søndag, 24. januar 2010Når Vild med ORD - Århus Litteraturfestival - slår dørene op for publikum den 23. april i Toldboden og den 24.-26. april i Filmbyens studier på havnen i Århus, bliver det med mere fokus på hjernerne bag forfatterskaberne end den seneste bog
Forfattere, som deltager i 2. udgave af Vild med ORD, må affinde sig med at blive kigget godt efter i sømmene - og helt ind i hjernekisten.
Svend Åge Madsen, Jørgen Leth, Christian Dorph og Simon Pasternak, Elsebeth Egholm, Josefine Ottesen og mange andre forfattere vil blive udspurgt om, hvad der egentlig foregår i hjernevindingerne hos dem. Hvad er bevæggrundene til at tænke - og skrive - som de gør? Hvad er meningen med at gøre deres hjerneovervejelser offentligt tilgængelige? Spørgsmål som disse, er arrangørerne sikre på, vil være yderst interessante for mange læsere at stille og få svar på - og det er netop hensigten med årets litteraturfestival, som gerne vil gå et spadestik eller to i dybden i dialog med de mange forfattere, som møder læserne i Filmbyens studier.
Vild med ORD samler en række aktiviteter over fire dage, fra fredag 23. april til mandag 26. april, både rundt i Århus - og centreret om Studie 1 og 2 i Filmbyen. Her bliver der plads til både den brede, folkelige bogmesse med publikumsmagneter - og debat med mindre kendte forfattere, oplæsninger, musik og lyrik samt mere intime særarrangementer med udvalgte forfattere.
Også for børn og unge
Mandag 26. april er primært en Børnenes Bogdag med besøg af en række populære forfattere som Lene Kaaberbøl, Josefine Ottesen, Kenneth Bøgh Andersen og Louis Jensen. Men også læseklubber, forfatterspirer og børnebiblioteker byder på aktiv involvering af børnene, som inviteres fra skoler, sfo’er og fritidsklubber
Børnenes Bogdag blev festivalens største succes i 2009, og det har ikke skortet på opfordringer til at gentage den. Her kan børn få en anderledes skoledag i litteraturens tegn.
Landsinteresse
Hensigten med Vild med ORD er ikke blot at skabe en regional festival, men en festival, der skal påkalde sig landsinteresse og tiltrække besøgende i alle aldre. Festivalen samarbejder med andre litterære foreninger i Århus, biblioteker og boghandlere, så den bogglade del af byen står sammen og støtter det lokale vækstlag.
Gemt i Foredrag | Ingen kommentarer »
40 kr i entré
mandag, 23. februar 2009Vild med ORD har sat sig som mål at være folkelig, festlig, givende og rummelig. Derfor er entréen bevidst sat så lavt, at enhver kan få råd til at besøge festivalen.
Det koster kun 40 kr for voksne og 20 kr for børn (indtil fyldte 14 år) at komme ind henholdsvis lørdag og søndag. Børnenes Bogdag er helt gratis at tage del i for såvel børn som voksne. De øvrige arrangementer foregår på caféer uden entré eller på scener og steder, hvor der kan være entré. Se under de enkelte programpunkter.
Tags: Begivenhed, litteratur, nyhed, Om litteraturen
Gemt i Artikler, Bidrag, Foredrag, Fortælling, Kultur, Lyrik | Ingen kommentarer »
Programmet former sig
mandag, 16. februar 2009Det vælter i bogstaveligste forstand ind med programpunkter for Vild med ORD.
Ridehuset bliver fyldt med ord og ordene bliver til liv, der former sig i husets smukke indretning, skabt specielt til netop denne dag.
Slå dig ned i vores lounge, eller slå ørerne ud foran en af vores scener og lyt, mens du nyder en kop kaffe eller en snack i vores café. Lad dig inspirere hos forlagene, der i deres stande fremviser deres bøger og besøg vores bogbyttebænk, hvor du kan bytte en gammel bog til en ny.
Der bliver snak om verdens romantik og optræden med musik og lyrik. Grænser overskrides både verbalt og på skrift og helt fysisk, når du bevæger dig rundt i rummet.
Der bliver velkendte Århusianere, der fortæller om deres kærlighed til litteraturen og der bliver boglancering og kåring af danmarks bedste bogforside.
Det bliver spændende, interessant, vildt og fedt. Oplysende, fornyende, banebrydende og ikke mindst fyldt med ord. Hold øje med ordet i byen i ugerne op til. Der vil være massevis af ord at finde på de forskellige cafeer rundt omkring i byen. Hold øje med programmet her på siden og i byens avis.
Gemt i Artikler, Bidrag, Foredrag, Fortælling, Kultur, Lyrik | Ingen kommentarer »
Århus Litteraturfestival 2009
mandag, 19. januar 2009En bred folkelig litteraturfestival er målet, når Vild med ORD brager løs i Århus fra 6. marts til 15. marts 2009. Verden i litteraturen - litteraturen i byen er temaerne. For første gang nogensinde har Århus fokus på ord, digte, litteratur og musikalsk poesi i hele 10 dage. På scener, biblioteker, i Ridehuset, boghandlere, caféer og andre steder træder forfattere, poeter, forlagsfolk, litteraturstuderende og andre bogglade mennesker frem for at brede begejstringen ud til alle besøgende fra hele landet.

