Sammen med Ambassaden diskuterer Vild med ORD koblingen mellem litteratur og teater, fordi Erlend Loes Naiv.Super sættes op som teaterstykke.

Lektor Morten Aukland er aftenens vært, når instruktør Annika Silkeberg fra Aarhus Teater, instruktør og skuespiller fra Naiv.Super forestillingen taler om transformationen fra bog til teater.

POW WOW samtalen er gratis.

Naiv.Super forestillingen spiller d. 21 og 22. maj. Forestillingen starter kl 19.00 og 21.00 og koster 65/85/115 kr.

Læs mere om POW WOW og Naiv.Super forestillingen på Ambassadens hjemmeside

POW  WOW

Mandag den 21. maj kl 18.00 -18.45

Ambassaden, Rosensgade 11, 8000 Aarhus C

Foto: Greg Ledermann

Erlend Loe er kendt for sin naivistiske skrivestil, der danner rammen om hans eksistentialistiske fortællinger, og for sin evne til at behandle ”tilværelsens ulidelige lethed” med en charmerende og direkte humor.
(Foruden Erlend selv, får Vild med ORD også besøg af den lokale teatertrup Teaterministeriet, der vil opføre deres udgave af Doppler på
festivalen)

Du kan låne Doppler og de andre af Erlend Loes romaner her.

Bogen blev varmt modtaget som en sprogligt vild men også kontrolleret, stilsikker roman, som en foruden brutal også smuk fortælling.  Den blev tildelt Montanas Litteraturpris, som gives til et dansk værk, der “inden for sin genre fornyer eller formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde”.

’Huden…’ handler om mange ting: Om dét at have et formløst sind i en fast forankret krop, om dét at erindre og at finde sig selv i denne erindring, at skabe sig selv; den handler om seksualitet, begær, om magt, underkastelse og overlevelse.

Bjørn Rasmussens lyriske prosadébut er vild, voldelig og sprænger alle rammer – ikke mindst normernes, skriftens, kønnets og kærlighedens.

Foto: Frida Gregersen

Børnenes Bogdag har været så heldige, at den dygtige illustrator Martin Røes har lavet et nyt logo til os i år.

Vi er meget glade for den fine transformer – bogmand, som fanger små og store, gamle som unge. Kort sagt, alle som elsker at lege med ord ligeså meget, som vi gør på Børnenes Bogdag.

Ifølge Martin Røes er logoet tænkt som en transformer; en form for personificering og levendegørelse af bøgerne og litteraturen. Samtidig er det et forsøg på en humoristisk henvisning til leonardo da vincis idealtegning af en mand, som udstrakt passer til kvadratet i cirklen – som vmo logoet jo i forvejen består af.

Martin Røes er cand.mag. i kunsthistorie – og  illustrerer forsider for Bechs Forlag – Viatone, der bl.a. genudgiver klassikere som Dostojevskij, Hemingway og Steinbeck, samt nyere prisvindende romaner

Se flere af Martin Røes´ flotte og finurlige illustrationer på hans hjemmeside

Fra Børnenes Bogdag siger vi mange tak for vores maskot – boghelt, som vi vil glæde os over i mange år frem.

Romer slog igennem som forfatter i 2006, med den tilsyneladende selvbiografiske ”Den som blinker er bange for døden”.

Bogen blev endog meget godt modtaget, og vandt adskillige priser, men affødte samtidig en heftig mediedebat om hvad der var fakta og fiktion i bogen, samt en stærk reaktion fra Nykøbing Falster hvor bogen foregår, hvor mange følte sig forurettede af Romers skarpe skildring af sin barndom.

Knud Romer er altså lidt af en kontroversens Midas, da alt hvad han rører ved, bliver til debat.

Vi håber denne tendens fortsætter ved Romers besøg hos Vild med ORD.

Foto: Jan Grarup

Har du en forfatter i maven? Du har nu chancen for, at blive udnævnt til Årets Aarhusianske Børneforfatter 2012. Skriv en novelle under temaet “Stor/Stort” og vær med i konkurrencen.

Novellekonkurrencens regler

Inden du sender din novelle ind til konkurrencen, skal du sikre dig, at disse ting er på plads:

• Tema: STOR / STORT
• Du skal være mellem 10 og 16 år for at deltage i novellekonkurrencen
• Max 4 A4 sider i word – gerne kortere (Noveller, der er længere end de 4 A4 sider, bliver diskvalificeret med det samme, så dette er meget vigtigt)
• Ingen illustrationer (hvis der er illustrationer i nogle af de noveller, der bliver valgt til novellesamlingen, vil disse illustrationer blive slettet.)
• Format: Novellerne skal sendes i enten .doc eller .docx format. Ingen andre filtyper må bruges – heller ikke pdf-filer.
• Deadline: 8. juni 2012. Du må gerne sende din novelle før deadlinen.
• Send din novelle til novelle@vildmedord.dk

Tidsplan for konkurrencen

• 8. juni 2012: Deadline for indsendelse af din novelle til konkurrencen.
• 1. juli 2012: Du får besked per mail, hvis du er blandt de 20 forfattere, hvis novelle bliver trykt.
• 10. august 2012: De 3 nominerede til ÅRETS AARHUSIANSKE BØRNEFORFATTER 2012 får besked pr. mail.
• 15. august – 1. september 2012: Internetafstemning om ÅRETS AARHUSIANSKE BØRNEFORFATTER 2012 blandt de 3 nominerede. Resultatet af denne afstemning tæller én stemme i den endelige bedømmelse.
• 7. September 2012: Novellesamlingen udkommer og vinderen kåres. Det sker alt sammen på Børnenes Bogdag 2012 den 7. september.

Hvordan foregår bedømmelsen?

• Udvalget består af 6 personer (1 forfatter, 1 bibliotekar og en flok universitetsfolk).
• Udvalget læser alle de indsendte noveller, uden at vide, hvem der har skrevet dem. Sammen udvælger de 20 noveller, som kommer med i novellesamlingen 2012.
• Af disse 20 udvælger bedømmelsesudvalget de 3 bedste, som bliver nominerede til prisen ÅRETS AARHUSIANSKE BØRNEFORFATTER 2012.
• De 3 noveller bliver derefter lagt på ud på hjemmesiden www.vildmedord.dk, hvor alle kan stemme på deres favorit. Netstemmerne udgør 1 samlet stemme i den endelige bedømmelse. Bedømmelsesudvalget har én stemme hver.
• Vinderen (kun én) bliver afsløret på Børnenes Bogdag 2012.

Praktiske detaljer

• Bogen kan købes på festivalen eller på www.vildmedord.dk, når festivalen er slut.
• Et eventuelt overskud fra salg af novellesamlingen går til videreførelse af Børnenes Bogdag næste år.

Af Lonni Krause

Du er født i Vangede i 1978 – hvornår begyndte du at leve meget i skriften – hvad skete der?
Min første oplevelse af virkelig at udtrykke noget på skrift var, da jeg som 8-årig havde hørt sangen “Bella Notte” i Lady og Vagabonden. Jeg blev så grebet, at jeg skrev en slags prosa-parafrase over den. Det var selvfølgelig slet ikke en kunstnerisk tekst, men oplevelsen af at have noget på hjerte og udtrykke det i ord har jeg ikke glemt. Det mere bevidste skriftarbejde kom omkring gymnasietiden, da jeg begyndte at skrive kærlighedsdigte. Men faktisk troede jeg i lang tid, at jeg skulle være jazzpianist, hvorfor jeg har levet næsten lige så meget i musikken som i skriften. Heldigvis er der jo mange lighedspunkter mellem disse to.

I din seneste roman ‘Katrines hånd’ fra 2010 følger vi den midaldrende Katrine, der er ramt af cancer – og både livs og dødsprocesserne, op og nedture – jeg fortælleren Sarahs tanker og følelser – en hel families reaktion på den seje kamp, der udkæmpes i Katrine. Historien handler om din fars kones død – men hvor tæt er den på virkeligheden?
Rimelig tæt, men selv den mest sandfærdige historie er jo dybt arrangeret og beskåret. Jeg mener ikke, nogle tekster er tæt på virkeligheden og andre fjerne. En litterær tekst er altid pr. definition på afstand af virkeligheden. Jeg forstår ikke, hvorfor man interesserer sig så meget for den sammenhæng.

Kort om Maja

Maja Lucas (f. 1978) er cand.mag. i litteraturvidenskab, uddannet fra Forfatterskolen og ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet. Maja debuterede med novellesamlingen Jegfortællinger (2007), og herefter udkom Min far kan lide fugle (2008). Majas seneste udgivelse er romanen Katrines hånd (2010), der er en intens beskrivelse af det følelsesmæssige landskab i den moderne, opløste kernefamilie, når sygdommen til døden melder sig.

Læs mere på Majas blog eller du kan læse et uddrag fra novellesamlingen Jegfortællinger.

Læs Mere

Du og jeg, 2003
Neutral fortællesituation i første person, 2004
Jegfortællinger, 2007
Paven på maven 4 digte, 2007
Min far kan lide fugle, 2008
Katrines hånd, 2010

Foto: Jens Peter Engedal

Kan en historie, der er så tæt på, få lov at udfolde sig som historie på egne præmisser? Hvor frit eller “litterært” er det reelt muligt at skrive, når historien er så tæt på én selv – både i følelser og i tid?
Tja. Det kan man nok ikke spørge forfatteren selv om. Men igen mener jeg, at det at skrive litterært om noget er anderledes end at være med det i virkeligheden.

Hvordan var bogens skabelsesproces? – Arbejdede du ud fra en synopsis, eller fik manus lov til at udvikle sig og “tage over”? Eller var det figurerne, der gjorde?
Jeg har aldrig arbejdet ud fra en synopsis eller et overblik. Jeg skrev bare en tekst ad gangen, ud fra de tekstlige følelser, jeg nu havde. Mine tekster begynder altid som en følelse, en fornemmelse, en observation, der sætter noget eksistentielt i gang hos mig, og som jeg fornemmer kan blive til en tekst. Den dobbelthed af eksistentiel/følelsesmæssig tyngde og samtidig tekstkarakter er afgørende for mig.

Er der forskel på at få anmeldelser af en så personlig bog og af andre bøger, der ikke ligger så tæt på en selv?
Det ved jeg ikke, da alle mine hidtidige bøger bruger af min egen virkelighed. Det er åbenbart min måde at skrive på. Men jeg tror det ikke, da jeg som sagt mener, at litteratur og virkelighed pr. definition er forskellige sfærer. Når jeg bliver ked af en anmeldelse, er det, fordi føler mig uretfærdigt behandlet eller misforstået som forfatter, ikke som menneske. Omvendt handler den ros, man kan få i anmeldelser, om ens sproglige formåen, ikke om ens person. Forhåbentlig, da!

I hvor høj grad kommer sproget til kort i mødet med døden? Synes du fx, at det at skrive ‘Katrines Hånd’ udvidede sprogets formåen?
I al beskedenhed forsøgte jeg at sprogliggøre nogle følelser og oplevelser, jeg mødte. Og jeg følte da, at jeg kom nogle steder hen i skriften, som jeg ikke havde været før. Om det er dødens ellers min forfatterudviklings skyld, ved jeg ikke. Døden er jo bevidsthedens grænse, så på en måde kommer alle bevidsthedsprodukter til kort over for den, men jeg mener ikke, at skriften er dårligere stillet end fx maleriet eller musikken. Der er jo mange fantastiske tekster, der handler om døden, fx Celans “Todesfuge”.

Du har sagt, at du betragter ‘Katrines hånd’ som en digtsamling og ikke som en roman – hvorfor?
Ej, det er vist en overfortolkning. Det var en kommentar til hele “hvor tæt er den på dig”-spørgsmålet. Min bestræbelse med at skrive bogen har simpelthen været at udtrykke nogle følelser i ord. For mig er det underordnet, hvor tæt på eller fjerne oplevelserne er, fordi det handler om følelser i en tekst. Ligesom når man skriver digte – eller rettere, ligesom når man læser digte. Det interessante ved Inger Christensens Sommerfugledalen er vel IKKE, om hun selv er interesseret i sommerfugle. Men hvilket sprog hun bruger, hvilke billeder hun får frem, hvilke erkendelser den indeholder. På den måde ville jeg gerne læses.

Hvad er det man kan med digt-genren, som man ikke kan med romanen?
Jeg ved ikke, om man KAN noget med digte, som man ikke kan med andre genrer, men digte er typisk mere koncentrerede og musiske, og det tror jeg alle forfattere er fascineret af. Jeg er selv meget til korte, koncentrerede tekster, både som læser og skribent. Og så kan jeg som sagt bedre lide den læsemodus, digte typisk mødes med.

Hvor ligger de største sproglige udfoldelsesmuligheder: i digt- eller romangenren?
De er lige store. De er forskellige, men jeg mener ikke, at en genre i udgangspunktet er bedre end en anden.

Der er blevet skrevet om dit talent, at du har evnen at røre dine læsere uden at blive klæbrig eller befamlende – hvad driver dig, når du først går i gang med en tekst? Og hvor mange gennem-/ omskrivninger gennemgår dine tekster?
Sikke forskellige spørgsmål. Hvad angår det sidste: Mine tekster er nogle mærkelige dobbeltvæsner. Som regel skriver jeg dem vældig hurtigt, og deres grundform bliver næsten aldrig ændret. Men jeg kan rette detaljer hundrede milliarder gange, især når det drejer sig om at samle tekster til et manuskript, hvor de skal passe sammen. Når jeg færdiggør en bog, er min arbejdsproces ekstremt pernittengryn. Jeg printer ud, læser op for mig selv, retter, printer ud, læser op, retter – igen og igen og igen. Det er vigtigt for mig både at se og høre teksten helt præcist.

Hvad angår det første: Mit udtryksbehov er en væsentlig drivkraft, tror jeg. Hvordan den udmønter sig, er ikke noget, jeg kan styre.

Hvordan ved du, at et værk er færdigt og klar til at blive publiceret?
Måske når jeg ikke længere har lyst til at skrive det om. I min arbejdsproces er der altid to kræfter, som trækker i mig: På den ene side lysten til at vise mine tekster til andre. På den anden side lysten til at rette dem igennem og nusse med dem. De to kræfter holder hinanden i ave og skal begge tilgodeses.

Hvor har du øvet dig i at skrive, og hvad røg fx ned i skrivebordsskuffen?
Det sker næsten aldrig, at jeg øver mig i at skrive, sådan som man kan øve sig i at spille klaver. Det er snarere det at skrive, som er en øvelse i sig selv, uanset om teksten bliver god eller ej. Alle tekster begynder jeg på med den hensigt at gøre dem fuldbyrdige og færdige. Det lykkes bare ikke altid, og det kan være svært at acceptere, men jeg trøster mig med netop den tanke, at selv dårlige og mislykkede tekster bidrager til ens kunnen som forfatter. Der ligger en hel del tekster i skrivebordsskuffen – eller for mit vedkommende i vindueskarmen. Nogle fordi de ikke er færdige, andre fordi de ikke har kunnet passes ind i en bog.

Læse hele interviewet og interviews fra mange andre spændende forfattere på ordtilallesider.dk.

Viborg lagde rammer til en intim og mindeværdig aften med forfatteren, Louis Jensen, som veloplagt fortalte om og læste op af sine 1001 skæve, finurlige og firkantede historier og andre af hans værker.

Vild med ORD så også Morten Søndergaards udstilling “LOVE”, som rammer børn og voksne med en fascination af ord lige i hjertekulen. Vi opfordrer derfor til at skynde dig en tur til Viborg, da udstillingen lukker på søndag d. 15. april.

Tak for en dejlig aften i litteraturens tegn!

VMO, Aarhus Litteraturfestival 2012 – Under Aarhus Festuge

Mød dine yndlingsforfattere og oplev forfattere, du slet ikke vidste, du havde lyst til at møde: 7.-9. september i Ridehuset

Bjørn Rasmussen, Erlend Loe, Josefine Klougart, Knud Romer og Cia Rinne er blandt de mange forfattere, som besøger VMO 2012

Vi arbejder lige nu på højtryk: Med forfatterinvitationer, planlægning af årets program, fondssøgninger, samarbejdspartnere sådan at vi i år til Aarhus Festuge igen kan byde indenfor til en forrygende litteraturfestival for både små og store.

Hold dig opdateret her på hjemmesiden eller på facebook, da vi fra nu af løbende præsenterer de mange spændende kunstnere, som kommer i sensommeren til VMO.

Vi glæder os!

Vild med ORD anbefaler dig at gå i Aarhus Teater mellem den 24. februar og 17. marts for at se litteratur på scenen.

Aarhus Teater har nemlig lavet en teaterversion af Hallerne. Vi er meget glade for, at teater og litteraturscenen samarbejder om at lave en spændende produktion og Vild med ORD glæder sig over at få en undskyldning for at gå mere i teateret.