To “Be in Berlin” med Cia Rinne

I starten vidste Cia Rinne ikke selv, at det var poesi hun skrev, når hun skriblede på papirark i skolen og i sin notesbog. I dag har hun dog udgivet et sammenhængende korpus af ordspil, som bevæger sig fra poesibøger over digitale interaktive værker, en kunstinstallation og musik.

Hør Cia Rinne og Sebastian Eskildsens Sounds for soloists.

Af Julia Andersen.

Vi er i Berlin i april. Bøgen er grøn, og jeg har endelig turistet mig frem til en café i den gode, ‘uturistede’ del af Berlin mitte. Jeg møder Cia Rinne – en finsk-svensk-tysk forfatterinde, der i Danmark har gjort sig bemærket som vinder af Bukdahls Bet/Danmarks smalleste litteraturpris. Hun bor her i Berlin. Cia Rinne, som jeg kun kender gennem hendes digitale digtsamling Achives Zaroum, der er tilgængeligt på nettet.

I Achives Zaroum skriver Cia et kort, men præcist stykke om Berlin: En blank, hvid side, hvor der med gammel skrivemaskinetypografi blot står ’Berlin’ og nedenfor ’Border’. Det knytter unægteligt an til Berlins historie, hvor netop grænsen var virkeliggjort af den fire-cementmeter høje mur, der nu kun findes i brudstykker – både i byen og nu også i Cias tekster. Det er sproget og fascinationen af den tyske historie, som har draget Cia og hendes familie til Berlin: ”Jeg er meget interesseret i Tysklands historie. Berlin ikke så homogent som Danmark”, siger Cia Rinne, som er opvokset i Tyskand, men har boet i Danmark i tre år med sin danske mand. Cia kan dog ikke lide at tænke Berlin som ’the place to be’: ”Det kan blive så hypet. Jeg ved ikke helt om jeg kan lide det her med, at nu skal alle kunstnere samles, og at stedet at bo lige nu, er Berlin.”

Oplev selv Archives Zaroum.

Sådan begyndte poesien

Nu er vi dog i det hippe Berlin. Forinden har jeg navigeret rundt i det digitale værk Archives Zaroum. Jeg trykker med musen på ordet Berlin, og der sker straks noget nyt med den blanke tomme side.

Kort om Cia

Cia Rinne er født i 1973 i Sverige af finske forældre. Hun voksede op i Tyskland og har studeret filosofi på universiteter i Frankfurt, Athen og Finland. Hun mødte sin mand, den danske fotograf Joakim Eskildsen, i Finland. Sammen rejste de i flere år med romaer fra Indien til Europa, og udgav i 2007 den dokumentariske bog The Roma Journeys. Sideløbende med roma-rejserne skrev Cia på sin poesi. Hun vandt i 2010 Bukdahls Bet – Danmarks smalleste litteraturpris, som uddeles af Weekendavisens Lars Bukdahl.

Cia er inspireret af kunstnere som Thomas Schmit, Arthur Köpke, Lev Rubenstein og Marcel Duchamp. Særligt i musikken finder hun stor inspiration. Her lytter Cia blandt andet til Steve Reich, John Cage og Karlheinz Stockhausen.

Du kan selv møde Cia Rinne når hun gæster Vild med ORD søndag den 4. september 2011.

Læs og hør Cia Rinne

Zaroum, Helsinki 2001

The Roma Journeys, Steidl, Göttingen 2007

Archives Zaroum, Afsnit P, Copenhagen 2008

Notes for soloists, OEI Editör, Stockholm 2009

Sounds for soloists i samarbejde med Sebastian Eskildsen, radiowy.se 2010

Se Cia Rinnes fulde bibliografi

Den usynlige forfatter skriver ord for ord på sin skrivemaskine: ”Berlin / er in / Berlin /Be in/ Berlin/r in/in/Berlin/B/in/in/Berlin”. Og ordet ‘Border’ bliver til ”border/order/or, er../r/e/d/o.” Berlinmuren blev til murbrokker, Cia Rinne viser os det med ordet ’grænse’, der på bogstavelig vis falder fra hinanden til ordstykker. Hvordan kan der stå så lidt, og alligevel så meget?

”Min gamle skoleveninde har fortalt mig, at jeg allerede i skolen begyndte at lave små sprogspil. Da jeg begyndte at skrive, var det fuldstændigt mit eget projekt – jeg havde ikke tænkt på det som poesi. Det gik egentlig først op for mig, da en forsker i Finland skrev om min bog efter den var udkommet, og satte den ind i en litterær sammenhæng. Det kom som en overraskelse, at nogen skrev om bogen på den måde.”

Inspirationen og det sproglige ideal

Cia Rinnes forældre er finske, men talte svensk, mens hun voksede op i vest-Tyskland og har studeret filosofi i Frankfurt og Finland. Cia har derfor gennem sin opvækst, sine studier og rejser forbindelse til mange sprog og kulturer.

Netop det fler-sproglige kan du finde overalt i Cias værker. Med sin filosofiske baggrund har hun også nogle bevidste inspirationskilder. Særligt bevægelsen ”Fluxus” (lat: at flyde), som var et internationalt netværk af kunstnere, der blandede forskellige medier og discipliner i 1960’erne. Her citerer Cia Thomas Schmit, en af tænkerne i fluxus-bevægelsen:

”Thomas Schmit sagde, at ”hvad du kan sige med en skulptur, behøver du ikke at bygge som arkitektur; hvad du kan gøre med en tegning, behøver du ikke at søge i et billede; hvad du kan gøre klart på et stykke papir behøver ikke at blive en stor tegning; og hvad du kan bestemme dig for i hovedet behøver måske ikke engang et stykke papir.” Det er noget som jeg er meget inspireret af, og idealet ville formentlig være konstant reducering indtil ingenting.”

: Uddrag af Notes for soloists

Cia tror, at hun er draget af ideen om det konkrete og reducerede, da vi lever i en tid med mange valg og muligheder:

“Jeg kan godt lide det gammeldags, hvor man ikke har så mange muligheder. I min poesi forsøger jeg at indskrænke mulighederne til små muligheder. Det er meget minimalistisk og jeg forsøger at give ideen en form uden at bruge for mange ord.”

Det er et samlet værk

Cias digtsamlinger bærer alle det samme udtryk: Det er visuelt, flersprogligt og lydeligt når hun konsekvent reducerer og repeterer ord indtil de pludselig får ny betydning.

Hun startede med digtsamlingen Zaroum (2001), udgav senere den digitale og interaktive udgave Archives Zaroum (2007) og i 2009 samlingen Notes for soloist, som i samarbejde med Sebastian Eskildsen er blevet til lydværket Sounds for soloists. Derudover bruger hun også sine tekster i kunstinstallationen Indices, der har været udstillet flere steder i Europa:

”Jeg tænker alle disse projekter som et samlet, sammenhængende værk. Jeg kalder det Zaroum. Det er et langsomt projekt, som strækker sig over mange år, og som jeg kontinuerligt arbejder på mens jeg samtidig skriver andre ting og længere prosa.”

Da jeg bevæger mig ud fra caféen glæder jeg mig til jeg igen har netforbindelse – til at klikke rundt i Archives Zaroum endnu engang, og til at høre den mærkelige sprog- og musikverden som smelter sammen i Sounds for soloists.